Det politiske landskab bevæger sig – og børsmarkedet er rykket tydeligere op på dagsordenen

 

 

Det er særligt interessant, at det nye skatteministerium får vokseværk og en minister som tidligere arbejdet meget med iværksætteri. Fra Erhvervsministeriet overtager Jakob Engel-Schmidt som Skatte- og Vækstminister, ansvaret for "det finansielle område, herunder Finanstilsynet og Finansiel Stabilitet, samt sager vedrørende koordination af iværksætteri". Det betyder at næsten alle FBVs politiske mærkesager nu samles i et ministerium.

 

De mest relevante tiltag i selve regeringsgrundlaget i handler om at styrke efterspørgslen på investeringer i danske virksomheder. Her er skat, Finanstilsynet og pensionselskaber alle noget der omtales i regeringsgrundlaget.

 

Vi ser flere tydelige aftryk af de dagsordener, FBV har arbejdet for, i regeringsgrundlaget – og det er vi meget glade for.

 

Vi er særligt glade for, at regeringen direkte har skrevet:

 

 

 

Så vidt vi ved, er det første gang siden FBV blev stiftet, at vi kan læse at regeringen ønsker flere børsnoteringer.

 

Det viser, at børsmarkedet faktisk er på den politiske radar.

 

 

Vi har i FBV i de seneste tre år arbejdet for at få fjernet loftet for indskud på aktiesparekontoen - eller at det hæves markant. Nu hæves loftet markant med 287% til 500.000 kroner og det er gode nyheder. For danskerne bør have bedre muligheder for at spare op i andet end bankrenter - særligt for dem som ikke har adgang til en ejerbolig.

 

Det kommer også til at få en stor betydning for det danske aktiemarked, fordi danskerne har en naturlig præference for danske aktier (home bias) - og investerer meget i enkeltaktier.

 

Vi bemærker dog, at loftet på 500.000 kroner stadig er det laveste blandt aktiesparekonti i Europa. I lande som Norge og Sverige er der ikke loft på indbetalinger.

 

Dertil indeholder regeringsgrundlaget også strukturelle ændringer af aktiesparekontoen:

 

Regeringen vil ændre opgørelsen af loftet til at baseres på det originale indskud, og ikke som i dag hvor afkast på aktiesparekontoen også tælles med som indskud.

 

Begge ovenstående tiltag er med effekt her og nu!

 

Som en tredje ting ved aktiesparekontoen vil regeringen

 

 

Det er det som vi i FBV har kaldt ”udskudt skat til hævning” og er den model man bruger i Norge og Finland.

 

Det er en rigtig god nyhed for både private investorer og de børsnoterede virksomheder. Vi har i FBV arbejdet på denne ændring siden vi udgav den anden analyserapport i januar om Børsmarkedets fremtid og anbefalinger til en børsmarkedsreform. I den forbindelse støttede Dansk Industri også anbefalingen om den norske model med udskudt skat, og en række af folketingets partier tog også ideen til sig.

 

Vi glæder os til at se effekten af disse ambitioner og forhåbentligt betyder det, at flere af de 750 mia. kroner som danskerne har stående i bankopsparing, bliver investeret på aktiesparekonti.

 

For i dag svarer danskernes samlede investeringer på aktiesparekontoen til 1 procent af BNP. I Norge er det 7 procent af BNP og i Sverige 32 procent af BNP.

 

 

Ud over aktiesparekontoen er der flere ret interessante ting for de børsnoterede virksomheder:

 

Regeringen vil gennemføre en kapitalbeskatningsreform med fokus på:

 

Det er første gang i mange år, at en regering så eksplicit kobler kapitalbeskatningen sammen med virksomhedernes adgang til kapital og vækst.

 

Her ser vi frem til konkret at drøfte skattemæssige uhensigtsmæssigheder med politikerne og den skattemæssige kløft, der er opstået mellem unoterede og børsnoterede virksomheder. F.eks. vores anbefaling om, at lagerbeskatning og udbyttebeskatning enten skal fjernes helt fra porteføljeaktier eller i det mindste for de stiftere og tidligere investorer, som børsnoterer deres virksomhed.

 

Vi har også et stort ønske om, at medarbejdere og bestyrelsesmedlemmer, som modtager warrants eller medarbejderaktier, ikke beskattes, før de har realiseret en gevinst. Med ligningslovens § 28 er beskatningstidspunktet ved udnyttelse af warrants ikke først, når aktierne sælges. Det har skabt mange meget uheldige konsekvenser for medarbejdere – både i unoterede og børsnoterede virksomheder. Her er Iværksætterpakken 1.0 fra 2024 utilstrækkelig.

 

Den næste spændende ting er:

 

 

og

 

 

Det handler om pensionsselskabernes begrænsede investeringer i danske og europæiske virksomheder, og at den omfattende regulering, som pensionsselskaberne mødes af, når de investerer i mindre virksomheder, ikke står mål med investeringernes størrelse.

 

Her har FBV meget konkret i januar måned anbefalet en dansk variant af den franske Tibi-model, som netop handler om, at pensionsmidler investeres via vækstfokuserede fonde.

 

Dette hænger sammen med den næste relevante tekst i regeringsgrundlaget:

 

 

Her er ønsket et proportionalitetsprincip, fordi Finanstilsynet stiller omfattende krav, selv når pensionsselskaberne laver mindre investeringer i small cap-virksomheder og investeringer via fonde, der investerer i fx vækstvirksomheder.

 

Sidste vigtige ting fra regeringsgrundlaget vi omtaler her er:

 

 

Det er ikke en revolution, men en reel forbedring for private investorer. Det betyder, at færre betaler den høje aktieskat på 42 procent.

 

Vi så gerne, at progressionsgrænsen blev hævet endnu mere, og at både den lave og den høje skattesats blev sænket. For i lande som Finland er progressionsgrænsen for den høje aktieskat på 34 procent 30.000 euro, og i Spanien er grænsen 300.000 euro i årligt afkast for at komme op på den højeste aktieskat på 30 procent.