FBV byder et tættere nordisk kapitalmarked velkommen

Erhvervsalliancen Nordic Compass har præsenteret fem initiativer, der skal knytte de nordiske kapitalmarkeder tættere sammen. Det er ikke en snarlig fælles nordisk børs, men en integration, hvor de nationale børser består. Foreningen af Børsnoterede Virksomheder (FBV) byder samarbejdet velkommen

På sit første topmøde i Göteborg den 5. november præsenterede Nordic Compass – en alliance af mere end 40 store nordiske virksomheder og fonde – fem initiativer for Nordens kapitalmarkeder:

• En nordisk fond for vækst og skalering
• Et integreret nordisk børsmarked
• At pensionskasserne investerer mere i nordiske vækstvirksomheder
• At flere private investorer kommer på markedet
• Et fælles nordisk fondsmarked

Tilsammen tæller de nordiske børsmarkeder ifølge alliancen omkring 1.400 børsnoterede virksomheder med en samlet markedsværdi på 2.500 mia. euro. Ifølge Børsen bakker Nasdaq, Euronext og Euroclear op om visionen.

Ikke én fælles nordisk børs

Da planerne blev omtalt i efteråret, handlede debatten om en fælles nordisk børs. FBV pegede dengang i artiklen Skal København fortsat være en børsby? på, at det afgørende er, om en ændring faktisk styrker de danske børsnoterede virksomheder.

Nu lægges der ikke op til en sammenlægning. "Der er ikke noget projekt om at fusionere de nationale nordiske børser," siger Christian Clausen, der leder alliancens kapitalmarkedsspor, ifølge KapitalWatch. I stedet skal de regulatoriske, lovgivningsmæssige og markedsmæssige barrierer mellem landene fjernes.

"Det er en fornuftig prioritering, og vi byder et tættere nordisk samarbejde velkommen. Et mere integreret nordisk børsmarked kan give danske virksomheder adgang til langt flere investorer. Det afgørende arbejde ligger i infrastrukturen, reglerne og skatten – ikke i, hvor børsen har adresse." siger Thomas Black-Petersen, adm. direktør i Foreningen af Børsnoterede Virksomheder.

Integrationen skal også løfte de mindre børsnoterede virksomheder

De 41 danske large cap-virksomheder udgør omkring 97 procent af værdien af det danske børsmarked, mens langt de fleste børsnoterede virksomheder, er small og mid-cap-virksomheder. Det er dem, der har sværest ved at tiltrække investorer og likviditet i aktierne.

"For FBV er det afgørende, at et nordisk kapitalmarked ikke kun bliver et marked for de største. Integrationen skal også give de mindre danske børsnoterede virksomheder mere, synlighed, flere investorer, bedre likviditet og lavere omkostninger," siger Thomas Black-Petersen.

FBV vil derfor arbejde for, at danske virksomheder bevarer en dansk markedsidentitet og at pensionsinitiativet, der ifølge Nordic Compass retter sig mod venture- og vækstvirksomheder, også omfatter børsnoterede small cap- og mid cap-virksomheder, og at harmoniseringen fjerner danske særregler som § 62-gebyret, der koster de danske børsnoterede virksomheder omkring 200 mio. kr. om året.

Hjemmearbejdet skal stadig gøres

Danske pensionskasser investerer omkring 9 procent af deres børsnoterede aktieinvesteringer i Danmark, mens niveauet i Sverige og Norge er henholdsvis 25 og 29 procent. Til initiativet om flere pensionsinvesteringer i vækst foreslår FBV et dansk Tibi-initiativ efter fransk forbillede, hvor institutionelle investorer via godkendte fonde investerer i danske og nordiske vækst- og teknologivirksomheder – også børsnoterede.

Nordic Compass' initiativ om flere private investorer skal blandt andet se på beskatning, omkostninger og administrativ kompleksitet – nogle af de barrierer, som FBV har peget på i Danmark. Her er det afgørende, at den danske aktiesparekonto får et markant højere indskudsloft, og at lagerbeskatningen fjernes, så danskerne får vilkår, der kan måle sig med Sverige, Norge og Finland.

"Integration løser ikke i sig selv det danske børsmarkeds udfordringer. Et tættere nordisk samarbejde er en god ramme, men de danske rammevilkår skal også på plads, så flere danskere investerer i aktier, og pensionsselskaberne investerer bredere i danske børsnoterede virksomheder," siger Thomas Black-Petersen.