FBV byder velkommen til ny medlemschef
Charlotte Singerholm Gert Hansen tiltræder den 1. oktober 2026 som medlemschef og fagkonsulent i Foreningen af Børsnoterede Virksomheder.
Charlotte kommer med erfaring fra Investor Relations hos A.P. Møller – Mærsk A/S og er desuden engageret i kapitalmarkedsmiljøet gennem roller som blandt andet næstformand i Danish Investor Relations Society, Advisory Board Chair i HC Andersen Capital og Advisory Board Member i Dansk Aktionærforening.
I Foreningen af Børsnoterede Virksomheder skal Charlotte blandt andet arbejde med medlemsrelationer og medlemstilbud samt bidrage til foreningens aktiviteter, faglige arbejde og relationer på tværs af økosystemet omkring det danske børsmarked.
"Jeg tror på, at stærke kapitalmarkeder også skabes gennem stærke relationer og et velfungerende børsmarkedsøkosystem. FBV har en unik position som samlingspunkt, og jeg glæder mig til at blive en del af sekretariatet og arbejde tæt sammen med medlemmer, bestyrelse og vores samarbejdspartnere om at videreudvikle medlemsværdien," siger Charlotte Singerholm Gert Hansen.
Velkommen til, Charlotte!
