Formueskat svækker fødekæden til børsen, og ligesom “skatten fra helvede” er det en skat af penge, man ikke har tjent

Vi har i flere år påpeget problemerne ved lagerbeskatning, som kun delvist blev adresseret med iværksætterpakken i 2024. Men spørgsmålet står fortsat tilbage: Bør vi bede dem, der bygger virksomheder og skaber arbejdspladser, om at betale skat af værdier, de endnu ikke har realiseret?

I FBV har vi sammen med det danske iværksætter- og vækstlag bemærket, at statsministeren er gået til valg på en formueskat på 0,5 procent.

En sådan skat vil i særlig grad påvirke iværksættere og vækstvirksomheder – de virksomheder, som forhåbentlig skal vokse sig store og forankre sig i Danmark. Det er netop disse virksomheder, der udgør fødekæden til børsmarkedet og til fremtidens arbejdspladser.

Børsmarkedet er allerede under pres. Danmark befinder sig i en IPO-tørke, og der har ikke været en ny børsnotering i tre år og mange selskaber har forladt børsen. Årsagerne er flere: Europas højeste aktiebeskatning, ekstra beskatning af virksomhedsejere, der vælger at børsnotere sig, pensionskassernes relativt lave home bias samt investorernes stigende interesse for passive investeringer i ETF’er og indeksfonde. En ny formueskat vil næppe afhjælpe denne situation – snarere tværtimod.

0,5 procent i formueskat kan umiddelbart lyde beskedent. Men skatten beregnes af formuen før skat, hvilket især skaber udfordringer for virksomhedsejere og aktieinvestorer – både i unoterede og børsnoterede virksomheder.

For at betale formueskatten skal der først genereres likviditet, typisk gennem løn eller udbytte, som allerede beskattes. I praksis betyder det, at der hvert år skal realiseres indkomst eller sælges aktier for væsentligt mere end selve formueskatten for at kunne betale den.

Samtidig skal mange virksomhedsejere, som ejer under 10 procent af en børsnoteret virksomhed, hvert år betale 22 procent i lagerbeskatning af urealiserede gevinster. Denne beskatning findes ikke for unoterede aktier. Selvom iværksætterpakken i 2024 delvist adresserede problemstillingen, rammer reglerne fortsat iværksættere.

Eksempelvis blev en stifter af en mindre life science-virksomhed med få medarbejdere i 2026  mødt af en skatteregning på et to-cifret millionbeløb alene som følge af en kraftig kursstigning og kort efter en udvanding til under 10 procent ejerskab. Så det er sket igen, at iværksættere som har børsnoteret deres virksomhed havner i ”skatten fra helvede”. Ligesom det skete Niels Buus og over 100 andre som følge af de store kursfald efter Covid -19.

Når både formueskat og lagerbeskatning skal betales år efter år, kan virksomhedsejere efter relativt få år blive tvunget til at sælge en betydelig del af deres ejerandel eller påføre virksomheden ekstra lønomkostninger. Selv hvis man ikke ønsker at reducere sin ejerandel, kan man i praksis blive nødt til løbende at sælge aktier for at finansiere skattebetalingen. Samtidig skal formueskatten betales, uanset om virksomheden har haft underskud, eller om værdien af virksomheden eller aktierne er faldet.

Det fremstår derfor paradoksalt, at vi i Danmark beder dem, der bygger virksomheder og skaber arbejdspladser, om at betale skat af værdier, der endnu ikke er realiseret. Det harmonerer dårligt med ambitionen om at gøre Danmark til et af verdens bedste lande at starte og udvikle virksomheder i.

Derfor anbefaler vi en børsmarkedsreform, hvor lagerbeskatningen blandt andet fjernes på børsnoterede porteføljeaktier og på aktiesparekontoen.

Samtidig håber vi, at statsministeren vil anerkende, at lager- og formuebeskatning ikke styrker hverken det danske iværksættermiljø eller dansk økonomi.