Kronik: "Der er også stemmer i aktiesparekontoen"

Valgkampen til Folketinget er i gang, og økonomisk politik fylder – som den bør. Socialdemokratiet taler om formueskat. Moderaterne om skat på store boligavancer. Men debatten om, hvordan vi beskatter formuer, må ikke stå alene. Den bør ledsages af en lige så vigtig diskussion: Hvordan giver vi langt flere danskere mulighed for overhovedet at opbygge en formue?

Hvis man ikke er ligefrem er virksomhedsejer, er opsparingsmulighederne i Danmark i praksis koncentreret om to ting, pension og bolig. Pensionen er bundet til alderdommen. Boligen kræver adgang til ejerboligmarkedet. For mange danskere – især unge og lejere i de større byer – er begge dele svære at bruge som redskab til mere økonomisk frihed før pensionsalderen.

Her burde aktiesparekontoen spille en langt større rolle.

Den blev i sin tid indført for netop at skabe en bredere investorkultur og give danskerne en lettere mulighed for at investere en del af deres opsparing i virksomheder. Men i dag er potentialet langt fra indfriet. Selvom omkring 650.000 danskere har oprettet en aktiesparekonto, udgør de samlede investeringer kun omkring 1 procent af BNP – langt under niveauet i vores nordiske nabolande.

Samtidig står der enorme beløb passivt på bankkonti. Danskerne har omkring 750 milliarder kroner stående i bankerne – ud over den normale økonomiske buffer – ofte til renter tæt på nul.

Det er penge, der kunne arbejde bedre – både for den enkelte og for samfundet.

Lønmodtagernes frie opsparing

En velfungerende aktiesparekonto kan give noget, som mange danskere ellers mangler: en reel mulighed for opsparing før pensionsalderen.

For mange boligejere er friværdi blevet den vigtigste opsparingsform. Den kan bruges til at finansiere rejser, starte virksomhed eller klare økonomiske bump på vejen.

Men hvad med dem, der ikke har en ejerbolig?

For dem kan aktiesparekontoen være et alternativ. Den kan give en grad af økonomisk frihed, som ellers er svær at opnå, hvis opsparingen kun består af en bankkonto med 0 eller måske 0,25 procent i rente.

Opsparingen kan være til uforudsete begivenheder – men også til muligheder. Efteruddannelse midt i karrieren. En ny bil. Et år i udlandet. Ting, som mange i dag kun kan realisere gennem lån eller slet ikke.

Kort sagt: Aktiesparekontoen kan blive lønmodtagernes frie opsparing.

Danmark halter efter Norden

Ser man mod Sverige og Norge, er forskellen tydelig. Her er aktiesparekonti blevet et centralt redskab for almindelige husholdninger. Millioner af borgere investerer direkte i virksomheder – og får del i værdiskabelsen.

I Danmark er systemet stadig præget af begrænsninger og kompleksitet. Indskudsloftet er lavt, og den årlige lagerbeskatning gør det sværere at udnytte renters rente effekten.

Resultatet er en investorkultur, der stadig halter efter vores nabolande.

Det er ikke kun et problem for den enkelte opsparer. Det betyder også, at danske virksomheder i mindre grad finansieres af dansk kapital. Når kapitalen mangler, søger virksomhederne i stedet mod udenlandske investorer eller vælger helt andre ejerskabsformer end børsnotering.

Dermed mister danskerne også muligheden for at være medejere af de virksomheder, der skaber fremtidens arbejdspladser.

Valgkampens blinde vinkel

I denne valgkamp taler mange politikere om, hvordan vi beskatter formuer.

Men vi taler for lidt om, hvordan flere danskere får mulighed for at skabe dem.

Skal man føre en ambitiøs fordelingspolitik i et moderne samfund, handler det ikke kun om at beskatte eksisterende formuer. Det handler også om at gøre det muligt for flere at opbygge dem.

Nogle vil hævde, at bedre vilkår for aktieopsparing øger uligheden. Men i praksis er det i dag boligmarkedet og arv, der driver formueuligheden i Danmark. En stærkere og mere folkelig aktiesparekonto kan tværtimod være et redskab til at brede formueopbygning ud til langt flere danskere – også dem uden adgang til ejerbolig.

Her er en stærkere aktiesparekonto et oplagt sted at begynde.

Den kan udformes enklere, med et langt højere indskudsloft og mere langsigtede skatteregler, så den bliver et reelt opsparingsredskab for almindelige lønmodtagere – ikke kun for de mest finansielt interesserede.

En ny økonomisk folkebevægelse

Danmark har historisk været et land med bredt ejerskab – fra andelsbevægelsen til pensionssystemet. Det har været en styrke for både vores økonomi og vores samfundsmodel.

Men i dag er direkte ejerskab i virksomheder koncentreret hos relativt få.

Hvis vi ønsker et bredere økonomisk medborgerskab i fremtidens Danmark, bør flere danskere have mulighed for at investere og eje en del af den værdiskabelse, der finder sted i erhvervslivet. Derfor kom vi i januar måned med politiske anbefalinger til aktiesparekontoen.

Det kræver politisk vilje.

Og måske også en erkendelse hos rød blok midt i valgkampens skattedebatter:

Der er også stemmer i aktiesparekontoen.

Denne kronik har været bragt i Børsen den 10. marts 2026.